- Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en effektiv behandling for social angstlidelse. (B)
- Medicin hjælper også patienter med social angstlidelse til at føre et mere funktionelt liv. (B)
Anbefalingsstyrke (SOR)
- Patientorienteret evidens af god kvalitet
- Inkonsistent eller patientorienteret evidens af begrænset kvalitet
- Konsensus, sædvanlig praksis, udtalelse, sygdomsorienteret evidens, case-serier
Janice L, 41 år, kommer ind til sin læge og klager over, at hun “føler sig urolig hele tiden” på sit arbejde i en lokal bank. Hun fortæller ham, at hun tidligere er blevet behandlet for depression, selv om hun i øjeblikket ikke tager antidepressiv medicin. Da hendes læge tager en mere grundig anamnese, bemærker han, at hendes alkoholforbrug virker en smule overdrevet. Hendes opførsel, som han tidligere havde kaldt “generthed”, bliver tydeligere. Han begynder at få mistanke om, at hans patient er mere end blot “stille og ubesværet” og måske faktisk lider af social angstlidelse.
For at bekræfte sin mistanke undskylder han sig selv for at hente en artikel, han havde gemt om emnet – en artikel, der identificerer et hurtigt screeningsværktøj for social angstlidelse.1 Han beder derefter sin patient om at vurdere følgende udsagn på en skala fra 0 til 4, hvor 0 er “slet ikke” og 4 er “ekstremt nærværende”:
- Frygt for at blive flov får mig til at undgå at gøre ting eller tale med folk.
- Jeg undgår aktiviteter, hvor jeg er i centrum for opmærksomheden.
- At blive flov eller se dum ud er blandt mine værste frygt.
Hans mistanke bekræftes, da hun scorer et 10-tal – langt over det 6-tal, der i høj grad tyder på social angstlidelse.
En invaliderende lidelse, der er alt for almindelig
Social angst, også kendt som social fobi, er den mest almindelige angstlidelse og er den tredje mest almindelige psykiatriske lidelse efter depression og alkoholafhængighed.2 Den epidemiologiske Catchment Area Study viste, at 2 % til 4 % af stikprøven led af social angst med en livstidsprævalens på 2,8 %. Andre undersøgelser har vist, at op til 10 % af stikprøven lider af social angst, når der anvendes et mere passende diagnostisk interview.3-5 Tilsvarende har Kessler et al. gennemført en undersøgelse, der undersøgte forekomsten af DSM-IV-forstyrrelser, og konkluderede, at 6,8 % af hele stikprøven led af social angstlidelse.6
Skellen mellem social angstlidelse og generthed hos børn er, at social angst svækker barnets evne til at vokse og udvikle sig socialt på en hensigtsmæssig måde. Mens børn med og uden social angstforstyrrelse kan være utilpas i nærheden af ukendte voksne, vil børn med denne forstyrrelse også være utilpas i en gruppe af jævnaldrende børn med ukendte børn på deres egen alder. Børn med social angst kan udtrykke deres ubehag gennem gråd, raserianfald eller ved at fryse fra den sociale situation. For at barnet kan opfylde de fulde kriterier for social angst, skal symptomernes varighed strække sig over mindst 6 måneder.17
Social angstlidelse er karakteriseret som en vedvarende og invaliderende frygt for social interaktion, hvor patienterne frygter negative vurderinger fra andre. Som følge heraf kan disse patienter have problemer med at opbygge og vedligeholde sociale relationer, hvilket kan resultere i en særlig isoleret og deprimeret livsstil.7
Der findes 2 undertyper af social angstlidelse:
- Generaliseret social angst er generelt mere alvorlig og mere generaliseret og derfor mere invaliderende for patienterne. Størstedelen af de patienter, der ses af det medicinske samfund, har tendens til at udvise denne undertype af lidelsen.
- Ikke-generaliseret angst (også kendt som specifik eller diskret social fobi) er den mindre almindelige og omfatter normalt en frygt forbundet med 1 eller få specifikke situationer.
Men selv om ikke-generaliseret angst kan være mindre tilbøjelig til at forårsage alvorlig svækkelse i patientens liv, kan den stadig føre til betydelige underpræstationer i skolen eller på arbejdet.8 Alligevel er det mere sandsynligt, at patienter med udelukkende social angst for at tale i offentligheden kommer sig spontant, mens patienter med generaliseret social angst sjældent kommer sig spontant fra forstyrrelsen.
De 2 undertyper adskiller sig også i deres oprindelse. Generaliseret social angst – som er i fokus i denne artikel – er betydeligt mere udbredt blandt slægtninge, der også lider af lidelsen, mens patienter med ikke-generaliseret social angst ikke nødvendigvis har slægtninge med lidelsen.9
“Generaliseret social angst” i barndommen, der ofte overses
Social angst er en livslang lidelse, der kan begynde allerede i barndommen, men som ofte beskrives som begyndende i 13-årsalderen. I denne alder forveksles den sociale angst dog ofte med ekstrem generthed og forbliver derfor ubehandlet.10 (Se “Adskillelse af generthed fra social angst hos børn”.)
Det er særligt problematisk at overse generthed hos en så ung patient, da den undgåelse, der kendetegner den sociale angstlidelse, kan resultere i en tabt mulighed for at tilegne sig sociale færdigheder, der er nødvendige for at lette overgangen fra ungdomsårene til voksenalderen. Dette relative tab af sociale færdigheder fremmer ofte udviklingen af social dysfunktion, som er karakteristisk for denne sygdom.11 Efterhånden som tiden går, vænner de syge sig til sidst til deres frygt og skaber en livsstil, der tilgodeser den.