I løbet af mindre end et år kom hun sig godt nok til at gå, men humpende. “Jeg var knust, og lægerne satte mig sammen igen”, fortalte hun New York Times i 2008. “Ingen havde nogensinde forventet, at jeg ville leve så længe.”
Hun blev hædret af Josip Tito, Jugoslaviens kommunistiske leder, og fejret som nationalhelt.
Miroslav Ilic, en serbisk folkesanger, indspillede sangen “Vesna the Stewardess” til hendes ære.
Vulovic vendte tilbage til arbejdet hos Yugoslav Airlines senere i 1972, men til et kontorjob, hvor hun forhandlede fragtaftaler, ikke som stewardesse. Hun havde ønsket sit gamle job tilbage og var uenig med flyselskabet i, at hun ikke var rask nok til at genoptage det.
“De ville ikke have mig, fordi de ikke ønskede så meget omtale af ulykken,” sagde hun til Green Light.
Hun fortsatte med at flyve lejlighedsvis, sagde hun, uden at være bange.
Vesna Vulovic menes at være født den 3. januar 1950 i Beograd. Hun besluttede sig for at blive stewardesse, sagde hun, da hun så en veninde i sin Yugoslav Airlines-uniform og tænkte: “Hvorfor skulle jeg ikke være stewardesse?”
Hun havde kun arbejdet for flyselskabet i otte måneder, da ulykken skete.
Omkring 18 år efter, at hun vendte tilbage til arbejdet, sagde hun, at flyselskabet tvang hende til at gå på pension, fordi hun havde forsøgt at overtale kolleger til ikke at stemme på Slobodan Milosevic, den serbiske nationalist og præsident, der er kendt som “Balkans slagter”. Hun demonstrerede i gaderne mod Milosevic, som døde i fængsel, før der blev afsagt dom i hans retssag om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.