Gå til Personer i Bibelen eller Kvinder i Bibelen
Uzzija, også kendt som Azarja (“Jah er min styrke”), blev konge af Juda som 16-årig og herskede i 52 år. Han var generelt en god konge. Mens Zakarias levede, var Uzzija altid ivrig efter at behage Gud, og det gik ham godt, for Gud velsignede ham (2 Krønikebog 26:5). Gud hjalp ham i krige mod filisterne, mod araberne i Gurbaal og mod meunitterne. Hans berømmelse spredte sig til Egypten, og han var meget magtfuld.
Han byggede talrige befæstninger i og omkring Jerusalem og udvidede sit domæne i alle retninger. Han lavede vandreservoirer til de store kvægflokke i dalene, og han havde mange gårde og vinmarker. Han organiserede et værnepligtssystem og en hær på 307.500 mand. Han fremstillede krigsmaskiner, opfundet til at skyde pile og store sten.
Men han blev også stolt og korrupt. Han syndede mod Herren ved personligt at brænde røgelse på alteret i templet. Ypperstepræsten gik ind efter ham og forlangte, at han skulle gå ud. Uzzija nægtede at stille det røgelseskar, som han holdt i hånden, og pludselig – viste der sig spedalskhed på hans pande. Kong Uzzija var spedalsk indtil sin dødsdag og levede i isolation.
Hans søn, Jotam, blev viceregent med ansvar for kongens anliggender og blev konge efter sin fars død. Uzzija blev begravet på den kongelige kirkegård, selv om han var spedalsk. Historien om Uzzija findes i 2 Kongebog 15:1-7 og i 2 Krønikebog, kapitel 26. Talmudiske referencer beretter, at Uzzijas jordiske rester på grund af hans spedalskhed senere blev fjernet fra deres oprindelige grav og genbegravet. Der blev fundet en tavle på Oliebjerget, som har indskriften: “Her blev knoglerne af Uzzija, kong af Juda, bragt hertil. Må ikke åbnes.”
Næste person i Bibelen: Vashti, dronning
Gå til Personer i Bibelen eller Kvinder i Bibelen