Selvretfærdigt: Morderen søger at placere skylden for sine forbrydelser hos moderen, som han holder ansvarlig for familiens sammenbrud. Dette kan indebære, at morderen ringer til sin partner før mordet for at forklare, hvad han har tænkt sig at gøre. For disse mænd er deres status som forsørger central for deres forestilling om den ideelle familie.
Desponeret: Denne morder mener, at hans familie har svigtet ham eller har handlet på en måde, der underminerer eller ødelægger hans vision af det ideelle familieliv. Et eksempel kan være skuffelse over, at børnene ikke følger faderens traditionelle religiøse eller kulturelle skikke.
Anomisk: I disse tilfælde er familien i morderens bevidsthed blevet fast knyttet til økonomien. Faderen ser familien som et resultat af sin økonomiske succes, der giver ham mulighed for at vise sine præstationer frem. Men hvis faderen bliver en økonomisk fiasko, ser han familien som ikke længere tjener denne funktion.
Paranoid: De, der opfatter en ydre trussel mod familien. Det er ofte de sociale myndigheder eller det juridiske system, som faderen frygter vil tage parti imod ham og tage børnene fra ham. Her er mordet motiveret af et forskruet ønske om at beskytte familien.