Italiensk: Sproghacks til ufuldstændig tid

Dette er et ændret uddrag af min nye guide for sproghackere, Hvorfor italiensk er let. Vil du hacke italiensk, så du kan lære det hurtigt? Få mere at vide i slutningen af dette indlæg.

(Tak til Transparent Language for de eksempler, der er brugt i dette indlæg!)

Forvirret over fortidsformerne på italiensk?

Der er to hovedmåder at tale om fortiden på italiensk: “passato prossimo” (perfekt fortidsform) og “imperfetto” (ufuldstændig fortidsform). Men hvordan ved man, hvilken man skal bruge?

Den perfekte fortid (ikke at forveksle med “past perfect”), er noget i stil med at sige “I have eaten” på engelsk. Det har det ekstra “have” (på italiensk kan det også have et ekstra “to be”) og en eller anden form af handlingsordet. På italiensk ville jeg spiste / jeg har spist være “ho mangiato”.

Den imperfekte tid er derimod mere som “jeg spiste” og er på italiensk kun ét ord, f.eks. “mangiavo”.

De fleste grammatikbøger forklarer dette på en kompliceret måde, men lad os prøve at se, om vi kan finde en genvej til at afgøre, hvornår hver form skal bruges!

Som hovedregel gælder det, at når du er i tvivl, skal du bruge perfektum i fortid (avere / essere + “participle” af handlingsordet). Hvis du gætter forkert, skal du ikke bekymre dig – du vil ikke få italienerne til at klø sig i hovedet i forvirring. Da disse to former i bund og grund svarer til forskellen mellem “I ate” og “I was eating” på engelsk, er de lige så forståelige som hinanden. Det er bare sådan, at den ene er mere grammatisk korrekt end den anden. Lad dig ikke skræmme af dette – perfektionisme er din fjende!

Redaktørens note: Før vi går i gang, hvis du leder efter et onlinekursus i italiensk, så er her det kursus, jeg faktisk anbefaler: Italian Uncovered – Learn Italian Through the Power of Story, et kursus med en fascinerende ny metode.

Konstruktion af den italienske Imperfect Past Tense

Konstruktion af den “perfekte fortid” på italiensk er noget, jeg ikke vil komme ind på her (jeg uddyber det mere i min guide, Why Italian is Easy).

Men jeg vil vise dig, hvordan du konstruerer den ufuldstændige datid på en enkel måde.

For de fleste verber skal du blot slå infinitivformen op i ordbogen, og så skal du blot fjerne -re fra ordbogsformen (infinitivformen) og erstatte den med:

• -vo for “jeg”
• -vi for “du”
• -va for “han”/”hun”/”det”/”du (høflig)”
• -vamo for “vi”
• -vate for “du” flertal, og
• -vano for “de”

Dette virker med alle regelmæssige verber.

Det er det hele! Der er nogle få sjældne undtagelser (den vigtigste er ero, eri… den ufuldstændige fortidsform af “at være”), men denne ene forklaring vil dække de fleste situationer for dig.

Hvornår skal man bruge den ufuldstændige fortidsform på italiensk

Den perfekte fortidsform er “standard” at bruge, når man er i tvivl. Du bør kun bruge den ufuldstændige datid, når:

• Du skal kun bruge den ufuldstændige datid, når du beskriver den igangværende tilstand af genstande, steder eller personer i fortiden. Eksempler: da piccola avevo i capelli ricci (“da jeg var barn plejede jeg at have krøllet hår”), era un uomo coraggioso (“han var en modig mand”), eller la macchina era arrugginita (“bilen var rusten”).
• Du kan tilføje et “used to” eller “would” på engelsk for at antyde en sammenhæng i fortiden, så er det mere sandsynligt, at du vil bruge den ufuldstændige datid på italiensk. Eksempler: ogni martedì ci incontravamo al bar (“hver tirsdag plejede vi at mødes på baren”), eller correva alla porta ogni volta che suonava il campanello (“han ville løbe hen til døren, hver gang klokken ringede”).
• Beskriver, hvordan en person følte eller tænkte i fortiden. Eksempler: aveva sonno (“hun var søvnig”), gli faceva male la testa (“han havde hovedpine”), eller eravamo tristi (“vi var triste”).
• Omtale af to ting, der sker på samme tid, mens en “afbrydende” begivenhed bruger perfekt past
  tense, bruger en igangværende begivenhed imperfekt past tense. Eksempel: mentre guardavo la tv è suonato il telefono (“mens jeg så fjernsynet, ringede telefonen”).

Der er andre gange, hvor du skal bruge fortiden, men disse fire punkter vil dække dig i de fleste situationer.

Der er ingen grund til at føle sig skræmt af at lære italiensk!

Dette blogindlæg er et uddrag af min guide til sproghacking, Hvorfor italiensk er let. Hent dit eget eksemplar her.