En dydig kvinde

Henry Drummond skrev om D. L. Moody: “Hvis man spurgte hr. Moody, hvad der, ud over hans personlige tro, var hemmeligheden bag hans succes, hans lykke og hans nytte, ville han helt sikkert svare: ‘Fru Moody’.”

Sprogbøgerne 31:10-31 beskriver ‘en dydig kvinde’. Først, i vers 10, finder vi forespørgslen, og derefter, i vers 11-31, hendes beskrivelse.

Først forespørgslen: “Hvem kan finde en dydig hustru? For hendes værdi er langt større end rubiner” (v. 10, NKJV). ‘Dydig’ betyder “en ædel, dygtig hustru; en kvinde med styrke, moralsk godhed og beslutsomhed”. Den samme sætning findes i Ordsprogene 12:4 og er oversat med: “En fremragende hustru er sin mands krone”. En sådan kvindes værdi er “langt højere end rubiner”, hvilket betyder “mere værdifuld end ædelsten og dyrebare perler”. I Septuaginta står der: “En sådan er mere værdifuld end ædelsten.”

“Alle andre goder er givet af lykkens hånd;

En hustru er Himlens særlige gave.”

For det andet beskrives den dydige kvinde på syv måder:

Hendes mand (v. 11, 12, 23).

For det første er hun troværdig. “Hendes mands hjerte stoler trygt på hende” (v. 11). Hendes mand kan gå ud til sin daglige beskæftigelse i fuld tillid til, at hun vil opføre sig hæderligt.

For det andet bidrager hun “så han ikke mangler gevinst” (v. 11). Hun vil ikke spilde det, de har opbygget sammen, men vil forbedre og forøge det.

For det tredje er hun god. “Hun gør ham godt og ikke ondt alle sit livs dage” (v. 12). Hendes kærlighed bliver ikke mindre eller ændrer sig i de gode og dårlige tider; den er evig. Hun gør ham godt, ikke kun i alle hans dage, men også i sit eget liv. Hvis hun overlever ham, gør hun ham stadig godt ved at passe på hans børn, ejendom og gode navn og alle de bekymringer, han efterlod sig.

For det fjerde bidrager hun til sin mands omdømme. “Hendes mand er kendt i portene, når han sidder blandt de ældste i landet” (v. 23). Ordsproget: “Bag enhver succesfuld mand står en god kvinde” er stadig meget sandt. Hun gør det muligt for sin mand at være sit højeste og bedste jeg, ikke ved at træde i baggrunden, men ved at støtte og elske ham. G. Campbell Morgan havde fire sønner, og de blev alle præster. Ved en familiesammenkomst spurgte en ven en af sønnerne: “Hvilken Morgan er den største prædikant?” Sønnen så på sin far og svarede prompte: “Mor!”

Hendes hjem (v. 13, 15, 17-19, 27).

• Først anvender hun sig selv ved at være flittig, behagelig og munter (v. 13, 19). “Hun søger efter uld og hør og arbejder villigt med sine hænder” (v. 13). At spinde ved væven var kvindernes hovedbeskæftigelse i oldtiden. Uld blev brugt til beklædning, og hør til forskellige husholdningsbrug. Hun gør dette “villigt … med sine hænder”, eller “med villige hænder, idet hun arbejder flittigt og finder glæde ved at gøre det”. I virkeligheden lyder det: “Hun arbejder med sine hænders råd og glæde”. Mens hun anvender sig selv, bevarer hun sin kvindelighed. “Hun strækker hænderne ud efter spidsen, og hendes hånd holder spindlen” (v. 19). Disse redskaber, eller værktøjer, blev ofte brugt som symboler på kvindelighed og femininitet i modsætning til brugen af bue og pil som symbol på en mands styrke. Dette vers kan tolkes således: “Hun er virkelig feminin, eller på trods af hendes hårde arbejde og familiære engagementer mister hun aldrig sin feminine charme”.
• For det andet er hun flittig. “Hun står også op, mens det endnu er nat” (v. 15). I østlige huse havde man altid en lille lampe tændt. Den omhyggelige husmor stod op ved midnat for at fylde olie på, og før daggry var hun oppe og rørte på sig. Dette taler om, at hun er flittig i sin omsorg for familien.
• For det tredje sørger hun for sit helbred: “Hun omgærder sig med styrke og styrker sine arme” (v. 17). Denne sætning er metaforisk udtryk for, hvordan hun passer på sit fysiske velbefindende, så hun bevarer sin energi og styrke.
• For det fjerde er hun klog. “Hendes lampe slukker ikke om natten” (v. 18). Oldtidens olielamper ville brænde hele natten. Betydningen er, at hun har rigeligt med olie. Hun er omhyggelig med at fylde sin tid op, og hun spilder ikke sit liv.
• Femte: Hun er aktiv. Hun “spiser ikke tomgangens brød” (v. 27). Hun nægter at sidde stille og gøre ingenting. Hun anerkender sine egne gaver og talenter og bidrager til sin generation.

Hendes forvaltning (vers 14-16, 18, 21-22, 24, 25, 27).

• Først er hun en klog indkøber. “Hun er som handelsskibene, hun bringer sin mad langvejs fra” (v. 14). I Septuaginta står der: “Hun er som et skib, der handler på afstand, og hun samler selv sit levebrød”. Implikationen er, at hun søger efter de bedste køb.
• For det andet er hun en god leder. Hun “sørger for mad til sit hushold og en del til sine tjenestepiger”. . . . Hun våger over sit husstands veje” (v. 15, 27). Ordet “portion” betyder “en tildeling af arbejde” eller “den daglige opgave, der er tildelt”. Hun planlægger og leder omhyggeligt de daglige opgaver og ansvarsområder for tjenestepigerne.
• For det tredje er hun en god investor. “Hun overvejer en mark og køber den; af sin fortjeneste planter hun en vingård … . Hun opfatter, at hendes handelsvarer er gode . . . . . Hun laver linnedklæder og sælger dem, og hun leverer skærme til købmændene” (v. 16, 18, 24). Ved at købe, sælge og investere udviser hun god økonomisk sans.
• For det fjerde er hun bevidst om sit og sine børns udseende (v. 21-22). Hendes børn er “klædt i karminrødt”, hvilket betyder “god påklædning” (v. 21). Hendes egen påklædning er attraktiv, men alligevel beskeden. ‘Gobelin’, ‘fint linned’ og ‘purpur’, er alle udtryk for, at hun klæder sig godt på (v. 22).
• Femte gang er hun en optimistisk planlægger. “Hun skal glæde sig i den kommende tid” (v. 25). På grund af hendes planlægning og forberedelse ser hun fremad med tillid og ikke med ængstelig bekymring.

Hendes barmhjertighed.

“Hun rækker sin hånd ud mod de fattige, ja, hun rækker sine hænder ud mod de nødlidende” (v. 20). Mens hun tager sig af sine egne med uselvisk kærlighed, rækker hun også i barmhjertighed ud efter dem, der er i nød.

Hendes tale.

“Hun åbner sin mund med visdom, og på hendes tunge er godhedens lov” (v. 26). Hun vejleder sin familie med visdommens ord. Hendes sprog til dem omkring hende er reguleret med kærlighed. Nogle læser dette: “På hendes tunge er nådens eller barmhjertighedens lov”.

På hendes tunge er venlighedens lov.

Hendes skønhed.

“Charme er bedragerisk og skønhed er forbigående, men en kvinde, der frygter Herren, hun skal lovprises” (v. 30). Udadvendt skønhed er midlertidig, overfladisk og bedragerisk. Da hun ved dette, udvikler hun sin åndelige skønhed, som er varig, dyb, tilfredsstillende og æreværdig.

Hendes krone.

Først har hun moralsk styrke og mod. “Styrke og ære er hendes klæder” (v. 25). For det andet får hun respekt. “Hendes børn rejser sig op og kalder hende velsignet; også hendes mand, og han roser hende” (v. 28). For det tredje bliver hun ophøjet. “Mange døtre har gjort det godt, men du overgår dem alle'” (v. 29). For det fjerde modtager hun ros og ære. Hun skal være æret, elsket og respekteret af sin mand og sine børn. “Giv hende af frugten af hendes hænder” (v. 31). Hun skal være højt anset af samfundet. “Lad hendes egne gerninger prise hende i portene” (v. 31).”

Marvin Tate sagde: “En kvindes virkelige værdi er hendes hengivenhed til Gud. Hun bør få den ros, hun fortjener. Hun er ikke slave af en mesterlig ægtemand, men en person i sin egen ret, som indtager en fuld og ærefuld plads i hjemmets og samfundets liv.”

.